Forleden tog vi til Xiangtan for at besøge Jiangnans far og hendes farmor. Jeg mødte hendes far sidste år, men det var første gang jeg skulle møde hendes farmor. Xiangtan ligger cirka en times kørsel fra Changsha og er en lidt mere primitiv by med omkring 600.000 indbyggere. Vi var næsten lige kørt ind i byen, da vi blev stoppet af politiet i et kryds. Vi havde ikke gjort noget galt, men Jiangnans forældre fortalte os, at det var fordi de kunne se på nummerpladen, at vi kom fra Changsha. Det er mere eller mindre standardprocedure, at biler fra den lidt rigere by Changsha stoppes af Xiangtans politi for at blive tjekket. Og hammeren faldt da også idet Jiangnans stedfar ikke havde det stykke papir på sig, der beviste at han rent faktisk ejer bilen. Han havde kørekort og en masse andre papirer, men det var tilsyneladende ikke nok. 200 RMB måtte de betale for denne grove forseelse (og det altså i et land, hvor det ikke er unormalt at tjene 500 kroner om måneden). Det skulle ikke undre mig, hvis pengene røg lige ned i lommen på betjenten.
Mens vi stod og ventede ringede Jiangnan efter sin far, der sammen med en ven kom og hentede os (Jiangnan og jeg). Hendes forældre (mor og stedfar) ville ordne noget business i byen, mens vi besøgte hendes farmor. Farmoren (nainai) bor i udkanten af byen, ligesom waipo gør det i Changsha. Men der hvor waipo bor virker helt moderne i forhold til det område vi kørte igennem på vej til nainais hus. Vejene var kun lige akkurat brede nok til at bilen kunne snegle sig igennem. Når vi skulle dreje blev Jiangnans far nødt til at stige ud og dirigere vennen bag rattet, så vi ikke havnede i grøften eller på en rismark.
Selve huset lå sammen med nogle få andre huse et godt stykke ude fra byen. Det var en stor grå betonbygning uden aircondition (som jeg ellers er blevet vant til. Selv waipo har fået air condition i et af sine rum). Huset lignede noget fra en reklame for Børnefonden. Bare uden den lille, sorte og storsmilende dreng, der med afrikansk accent siger: Bornefonden! Det første der slog mig var hønsene der rendte rundt inde i stuen, som var det første rum, man trådte ind i.
Vægge og gulve var i gråt beton, ligesom ydersiden af huset, og det virkede lidt mørkt og beskidt. På væggen i stuen hang et billede af Jiangnans farfar, der døde for flere år siden. Det hang der, hvor der normalt hænger et billede af Mao Zedong. Jeg var faktisk overrasket over, at hendes farmor ikke havde et billede af Mao Zedong hængende (det har de fleste fattige ellers, inkl. de to andre huse vi besøgte i området).
Jiangnans farmor var glad for at se os og virkede som en meget venlig person. Hun og Jiangnans far gik i gang med at lave frokost, mens Jiangnan viste mig rundt i huset. Vi startede i køkkenet, hvor du på nedenstående billede kan se nainai, der sidder til venstre for komfuret, der hvor man putter brænde ind.
Jeg tror det er første gang jeg ser et brændekomfur i brug. Umiddelbart bag hende var en stor brændestabel midt i køkkenet. Toilettet var et traditionelt kinesisk “skovskiderstillingstoilet”. Dette skilte sig dog lidt ud fra de andre jeg har set af slagsen. Istedet for at have et afløb, der går ned i gulvet havde dette et hul bag til, der gik ud igennem væggen, hvor man kunne se solen skinne og planterne blafre i den milde vind. For at skylle ud skulle man bruge den grønne haveslange, der var i badeværelset, ved siden af toilettet. Toiletpapiret lignede og føltes fuldstændig som groft sandpapir (omkring korn 80 vil jeg tro). Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg holdt mig den dag 
Det var Jiangnans far der stod for det meste af madlavningen. Vi fik røget kylling, 1 anden ret med kylling, 1 ret med and, en ret med svinekød, 1 ret med oksekød, 1 ret med fisk og 3 forskellige retter med grøntsager. Knogler og fiskeben blev smidt på gulvet, hvor hønsene og farmors kat gik og spiste resterne. Det smagte altsammen mindst lige så godt som waipos mad.
Nainai var en smule flov over hvor primitivt hun levede, så hun ville ikke have, at vi tog billeder af huset. Vi fik hende dog overtalt til dette gruppebillede i stuen.
Vi har lavet en masse andre ting, som jeg ikke har tid til at skrive om. Jeg opdaterer nok bloggen mindst en gang mere før jeg tager hjem til Danmark igen.
“Ting jeg har spist” og “Facts om Kina” siderne er iøvrigt blevet opdaterede! Klik ind på dem i menuen til højre.
